22. november 2024
white apple airpods on white table

Photo by Dina Nasyrova on <a href="https://www.pexels.com/photo/white-apple-airpods-on-white-table-3825517/" rel="nofollow">Pexels.com</a>

En uenighed om køb af et par AirPods førte torsdag aften til, at en 43-årig mand fik nogle slag i ansigtet og blev behandlet på skadestuen.

Det fremgår af døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den 43-årige mand, som er fra Brøndby Strand, var sammen med sin søn taget til Næstved for at købe AirPodsene, der var sat til salg på nettet.

Da han havde fået dem og skulle til at køre hjem, opdagede han, at de ikke var ægte og konfronterede sælgeren, hvor han fik sine penge retur.

Imidlertid opstod der noget mundhuggeri, og den 43-årige blev udsat for vold i form af nogle slag i ansigtet.

På baggrund af vidneudsagn fandt politiet frem til en 15-årig og en 16-årig deng, der blev anholdt og sigtet for vold. De to drenge blev taget med til politistationen i Næstved, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt igen senere på natten.

De sociale myndigheder er underrettet om sagen, oplyser politiet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.