Onsdag kort før middag skete der en arbejdsulykke om bord på et skib i havnen i Køge.
Ulykken skete, da en kran ombord skulle smøres. Her blev en ukrainsk sømand ramt af en del af kranen, og kom i klemme mellem kranen og skibets ræling.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at manden blev kørt til tjek på sygehuset og besætningen blev afhørt, inden skibet skulle sejle videre.