Socialrådgivere skal være whistleblowers

Hele landet: Socialrådgiverne slår nu i bordet. Kommunerne tænker for meget i penge, og det skader udsatte børn og unge og er direkte ulovligt.

Udsatte børn og unge får ikke den støtte, som de har brug for. De får den støtte, der er råd til.

Det viser en undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening, hvor næsten hver anden socialrådgiver oplyser, at de har svært ved at varetage barnets tarv på grund af økonomiske hensyn.

Undersøgelsen får nu Dansk Socialrådgiverforening til at udsende en guide til alle tillidsrepræsentanter, hvor der står, hvad de skal gøre, hvis chefen presser dem til at tænke i kroner og øre.

– Det er ikke et nemt ansvar at tage på sig som medarbejder at sige til lederen, at dét du beder mig om, er ulovligt. Det kan man blive fyret for. Og det ved vi, at der er nogle socialrådgivere, der er blevet, siger formand for Dansk Socialrådgiverforening, Betina Post, til Newspaq.

Det, der får Socialrådgiverne til at sætte foden ned, er eksempler på udsatte teenagere, der bliver plantet i en ungdomsbolig i stedet for hos en dyr plejefamilie, eller kommuner, der melder ud, at unge på 16 og 17 år per definition ikke kan anbringes uden for hjemmet, lige meget hvor skidt de har det, fordi det er for dyrt.

– Vi skal som socialrådgivere tage afsæt i barnets ønsker, forudsætninger og behov. Der står intet sted i serviceloven, at økonomi er en relevant betragtning, siger Betina Post.

Så sent som fredag kom Socialforskningsinstituttet med en rapport, der konkluderer, at næsten halvdelen af de unge, der anbringes løber ind i sammenbrud og mange unge har højst ustabile anbringelser. For eksempel havde en pige været på 11 forskellige institutioner.

Men i Kommunernes Landsforening mener chefkonsulent, Naja Warrer Iversen, at socialrådgiverne skyder langt forbi målet.

– Der er ikke noget af det, vi siger om, at økonomi og faglighed skal gå hånd i hånd, der handler om, at man skal ud og begå lovbrud, siger Naja Warrer Iversen til Newspaq. KL mener, at det rent faktisk er helt centralt, at kommunerne sætter fokus på økonomi, – på hvad tingene koster, og hvad man får for pengene. Det er nemlig med til at optimere fordelingen af de begrænsede midler. En pointe, der understreges af, at socialudgifterne er “eksploderet” de seneste år.

Men det er Bettina Post stærkt uenig i.

– Det er vores pligt og ret at sige fra, hvis vi ved, at der er børn, der ikke får den støtte, de har brug for, siger Betina Post.

Guiden ‘Sig Nej til Ulovlig Praksis’ indeholder information om ulovlige ordrer, ytringsfrihed, tavshedspligt, klagemuligheder og forslag til, hvem man kan kontakte eller sparre med i en sag om ulovlig praksis.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.