Færre borgere i Region Hovedstaden ryger cigaretter, men samtidig er brugen af snus og andre nikotinprodukter stigende. Samtidig oplever flere borgere stress, og mange fortæller om dårlig eller for lidt søvn. Det fremgår af den nyeste Sundhedsprofil, hvor borgere i regionen er blevet spurgt: ”Hvordan har du det?”

Sundhedsprofilen giver et indblik i borgernes egen vurdering af sundhed, trivsel og vaner i forhold til blandt andet fysisk aktivitet, søvn, ensomhed og forbrug af nikotin og alkohol. I alt har 41.822 borgere fra regionens 29 kommuner deltaget i undersøgelsen.

Tallene viser, at andelen af daglige rygere fortsat falder. I 2017 røg 16 procent af borgerne dagligt, mens tallet i 2021 var 13 procent og i 2025 er faldet til 10 procent. Samtidig stiger brugen af andre nikotinprodukter. Andelen, der dagligt bruger e-cigaretter eller vapes, er steget fra 1,6 procent i 2017 til 3 procent i 2025. Brug af røgfri tobak og nikotinposer er også steget, fra 2,1 procent i 2021 til 3,2 procent i 2025. De største stigninger ses blandt kvinder i alderen 16-24 år og blandt mænd i alderen 25-34 år.

Regionsrådsformand Lars Gaardhøj siger, at udviklingen vækker bekymring, selvom færre ryger. Han siger, at det er positivt, at færre ryger, men at det er meget bekymrende, at flere bruger snus og andre nikotinprodukter. Han peger på, at snus og andre nikotinprodukter øger risikoen for hjerte- og karsygdomme og kræft, og at de store mængder nikotin er stærkt afhængighedsskabende. Han fremhæver samtidig, at nye produkter markedsføres i farverige indpakninger, som henvender sig til unge.

Undersøgelsen viser også, at mange unge selv vurderer, at de bruger for meget tid på skærmen i fritiden. Hver tredje unge mand og næsten halvdelen af de unge kvinder mener selv, at deres skærmtid er for høj. Derudover viser resultaterne, at 43 procent af borgerne bruger mobiltelefon i sengen lige inden de lægger sig til at sove.

Samtidig er søvnproblemer blevet mere udbredte. Andelen af borgere, der er meget generet af søvnproblemer, er steget fra 13 procent i 2017 til 16 procent i 2025. Andelen, der sover mindre end Sundhedsstyrelsens anbefalinger, er også steget fra 25 procent i 2021 til 29 procent i 2025.

Når det gælder alkohol, viser rapporten, at flere borgere holder sig inden for Sundhedsstyrelsens anbefalinger om højst 10 genstande om ugen. Andelen, der drikker mere end 10 genstande ugentligt, er faldet fra 21 procent i 2017 til 16 procent i 2025. Samtidig drikker flere unge mænd meget ved enkelte lejligheder. Mere end hver femte unge mand drikker fem eller flere genstande på én gang hver uge, og blandt mænd over 65 år drikker hver tredje mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Den lægefaglige koncerndirektør i Region Hovedstaden, Erik Jylling, siger, at udviklingen på flere områder går i den rigtige retning. Han peger blandt andet på, at flere er blevet fysisk aktive, og at den tidligere stigning i svær overvægt ser ud til at være stoppet. Samtidig understreger han, at der fortsat er udfordringer, blandt andet fordi unge drikker meget ved enkelte lejligheder og flere bruger nikotinposer.

Sundhedsprofilen viser også, at stress fortsat er udbredt. Hver tredje borger i regionen scorer højt på stressskalaen. Stress er især udbredt blandt personer med grundskolen som højeste gennemførte uddannelse, og den samme gruppe rapporterer oftere om smerter i kroppen og hovedpine sammenlignet med borgere med længere uddannelse.

Lars Gaardhøj siger, at resultaterne bekræfter en tydelig ulighed i sundhed. Han fremhæver, at borgere med kortere uddannelse er hårdere ramt både fysisk og psykisk, og at sundhedsvæsenet har et ansvar for at arbejde for større lighed i sundhed. Han peger samtidig på, at den nye sundhedslov og samarbejde mellem kommuner og regioner i sundhedsråd skal bidrage til en mere social fordeling af sundhedstilbud og forebyggelsesindsatser.

Sundhedsprofilen gennemføres hvert fjerde år og bygger på spørgeskemaer sendt til 314.550 borgere i hele landet. I Region Hovedstaden har 41.822 ud af 100.500 inviterede borgere deltaget, hvilket svarer til en svarprocent på 42. Undersøgelsen viser, at ældre borgere deltager hyppigere end yngre, og at kvinder svarer oftere end mænd. Disse forskelle er taget i betragtning i analysen, så resultaterne samlet set afspejler befolkningen. Resultaterne offentliggøres både i regionale rapporter og i en samlet national rapport fra Statens Institut for Folkesundhed.

:NB: