22. november 2024

Arkivfoto: <a href="https://pixabay.com/users/stevepb-282134/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=image&utm_content=981400">Steve Buissinne</a>/ <a href="https://pixabay.com/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=image&utm_content=981400">Pixabay</a>

Guldborgsund Kommune oplever stigende smitte blandt kommunens sundheds- og plejepersonale, og det betyder, at mange medarbejdere er sendt hjem i isolation og det betyder, at borgere, der er visiteret til ydelser, kan opleve ændringer i hjælpen i de kommende uger.

Guldborgsund Kommunes sundheds- og plejepersonale har i en længere periode været udsat for et ekstra stort arbejdspres. Flere og flere medarbejdere er løbende blevet smittet med corona og er efterfølgende sendt hjem i isolation. Det har betydet, at de andre medarbejdere har skullet løbe ekstra stærkt i en tid, hvor der også er kommet ekstra opgaver til.

Antallet af smittede medarbejdere blandt kommunens sundheds- og plejepersonale har nu nået et så kritisk niveau, at borgere, der er viseret til ydelser, kan opleve ændringer eller mindre hjælp i de kommende uger.

Det kan for eksempel betyde, at kommunen er nødt til at springe støvsugningen over i en borgers hjem i en uge. Alle livsnødvendige og sundhedskritiske ydelser bliver fortsat varetaget.

Ida Byrge Sørensen, centerchef for Sundhed og Omsorg, beklager, at nogle borgere kan komme til at opleve mindre hjælp de kommende uger, men hun håber på forståelse i en rigtig svær tid, hvor kommunens sundheds- og plejepersonale løber rigtig stærkt.

-Vi gør alt, hvad vi kan for at begrænse smittespredning og sikre tilstrækkelig med arbejdskraft til de mest livsnødvendige opgaver i sundheds- og plejeområdet. Vi har desværre lige nu rigtig mange smittede medarbejdere, og det kan betyde, at vi ikke kan nå alle opgaver,siger Ida Byrge Sørensen og tilføjer:

-Vi håber på borgernes og de pårørendes forståelse for den ekstraordinære situation, og vi håber, at borgerne kan få lidt ekstra hjælp af deres familie, hvis deres hjælp bliver påvirket. Jeg vil gerne understrege, at alle medarbejdere, som er på arbejde, er sunde og raske.

Ændringer hos den enkelte borgere vil, ifølge Guldborgsund Kommune, ske på baggrund af individuelle vurderinger og borgeren får direkte besked, hvis besøg, ydelser eller aktiviteter ændres eller aflyses.

Alle borgere i Guldborgsund Kommune, der er viseret til ydelser, vil modtage et brev fra kommunen, hvor de bliver orienteret om den ekstraordinære situation.

Medarbejdere testes løbende

I Guldborgsund Kommune bliver alle medarbejdere på plejecentre og i hjemmeplejen løbende testet for corona. Sådan har det været siden september i år. Det er medarbejdere fra kommunens plejecentre og hjemmepleje, der er blevet uddannet til at lave podninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.