22. november 2024

Gedser: Synet af SKATs personale, som fredag tjekkede de rejsende i havnen i Gedser, fik en turist til at smide en lille pose fra sig i en skraldespand.

Det var nu ikke affald, men derimod 3,69 gram hash, og turisten blev derfor tilbageholdt.

Da politiet kom til stedet, kom det frem, at der var tale om en 29-årig mand fra Japan. Han blev anholdt og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Den 29-årige japaner blev taget med til afhøring på politistationen i Nykøbing, og her endte sagen med, at han fik en bøde for overtrædelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.