En 78-årig kvinde fra Køge anmeldte tordsag eftermiddag ved 17.30-tiden til politiet, at hun var blevet kontaktet af en mand, der sagde at han ringede fra banken.
Manden oplyste, at der netop nu var ved at blive hævet penge på kvindens konto et sted i Sverige. I det samme kom en mand hjem til kvinden og oplyste at han også kom fra banken. Det lykkedes kvinden at smække døren i, hvorefter manden undløb.
Manden, der kom hjem til kvinden, beskrives som som 25-30 år, brun i huden, 170-175 cm høj, spinkel af bygning og med sort, mellemlangt afrohår. Han talte dansk og var iført grå, lang jakke og mørke bukser.