Nykøbing Sj.: En ung mand blev i nat anholdt og sigtet for vold efter ballade på Diskotek Checkpoint i Nykøbing Sjælland.
Ifølge Ekstrabladet.dk var den unge mand kommet op at skændes med en dørmand på stedet og havde slået dørmanden i ansigtet flere gange.
Den unge mand blev fremstillet i grundlovsforhør lørdag og varetægtsfængslet i fire uger. Han nægter sig skyldig.