Slagelse: En 21-årig mand fra Haderslev er blevet sigtet for vold mod en 18-årig pige fra Slagelse.
I nat klokken 0.48 opstod der noget tumult mellem en 21-årig mand fra Haderslev og en 18-årig pige fra Slagelse på Karizma på Gl.Torv i Slagelse. Det hele kulminerede med, at den 21-årige slog den 18-årige i hovedet med en øl-flaske i hånden.
Pigen blev efterfølgende kørt til skadestuen, og den 21-årige blev anholdt og sigtet for kvalificeret vold.