Avnø: Politiet måtte i går rykke ud til et stort slagsmål på asylcentret på Avnø.
Kort efter var adskillige politipatruljer – flere med hunde – på stedet, hvor to store grupper på ca. 20 og 30 personer var røget i totterne på hinanden.
Der gik dog ikke længe før betjentene fik ro på situationen.
Det viste sig at være en enkelt person, der havde startet det hele.
Det drejer sig om en 23-årig mand af ukendt oprindelse, som formentlig havde slået en anden mand med en tallerken. Han blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen. Desuden havde en anden asylsøger åbnet en dør i hovedet på en ansat. Han blev også anholdt og sigtet for vold mod nogen i offentlig tjeneste.