18. april 2024

Foto: Rolf Larsen.

Kort efter midnat natten til søndag modtog politiet en anmeldelse om et slagsmål ved Svebølle station, hvor 7-10 unge mænd var røget i totterne på hinanden.

En borger havde set, at en af de unge havde medbragt en kniv.

En patrulje kørte hastigt frem, men da var slagmålet ophørt og ingen anmeldte, at være kommet noget til.

Betjentene visiterede de unge, som de mødte på stedet. En 15-årig ung mand fra Kalundborg blev fundet i besiddelse af en kniv og 3 gram hash. Han blev sigtet for at overtræde knivloven og lov om euforiserende stoffer.

Den 15-åriges forældre og de sociale myndigheder blev orienteret om sagen og den 15-årige vil høre mere i sagen fra politiet.

De øvrige unge blev ikke fundet i besiddelse af noget ulovligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.