12. december 2024

Slagelse: Volleyklubben Vestsjælland var indstillet af Dansk Volleyball Forbund (DVBF) til prisen Årets idrætsforening. DIFs bestyrelse havde nomineret fem klubber blandt mere end 11.000 mulige kandidater.

Tæt samarbejde i forbindelse med breddeidrætten
Volleyklubben Vestsjælland har igennem de senere år været forgangsforening i bestræbelserne på at få flere børn og unge inkluderet i foreningslivet. Volleyklubben har vlæret meget involveret i kommunens breddeidrætsprojekter og særligt i Projekt 3i (Idræt, Indlevelse og Integration). I den forbindelse har klubben og kommunen haft et tæt samarbejde omkring netop udvikling af nye måder til at få børn aktiveret i volleyball.

Løfter et samfundsmæssigt ansvar
DIF-formand Niels Nygaard nævnte i sin motivation til hvorfor VK Vestsjælland vandt prisen bl.a.:

– Jeg kan fremhæve mange ting ved klubben, men det har især imponeret mig, hvordan den løfter et kæmpe samfundsmæssigt ansvar. Blandt andet ved målrettet at inkludere normalt idrætssvage grupper, og fortsatte:
– Volleyklubben Vestsjælland har involveret sig i DIF’s integrationsarbejde, Get2Sport, og har deltaget i skolebesøg og arrangeret turneringer på de skoler i Slagelse Kommune, der har mange tosprogede børn. Desuden arbejder klubben i øjeblikket på at tilbyde volleyball-træning til personer, der lider af cerebral parese (spastikere).

Kæmpe skulderklap til foreningen
Volleyklubbens formand Mads Olsen benyttede sin takketale til at fortælle, at han anså prisen som et kæmpe skulderklap til alle foreningens medlemmer, og rettede en særlig tak til Slagelse Kommune fordi de turde indgå i projekt 3i med breddeidrætsmidler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.