Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Venstre er nået til enighed om forslag til budget for 2022 for Slagelse Kommune.
Budgetaftalen indeholder budgetreduktioner på i alt 115 mio. kr. på driften. Alle dele af kommunen kommer til at bidrage til budgetreduktionerne. På anlægssiden er der enighed om, at der kan forventes anlægsprojekter for i alt maks. 400. mio. kr. i 2022 og 2023.
Budgetaftalen skal behandles i Økonomiudvalget den 23. maj og derefter vedtages endeligt på byrådsmødet den 30. maj.