Lyngby: Kort før klokken 17 i går fik politiet en anmeldelse om, at der lød skud fra Lundtofteskolen på Nøjsomhedsvej i Lyngby.
Flere patruljer blev sendt til stedet, hvor det viste sig, at der ikke var tale om skyderi.
Nogle unge mennesker på stedet morede sig med at putte fyrværkeri i nogle sodavandsdåser, hvilket gav de skudlignende lyde.
Politiet gav de unge mennesker en kraftig formaning, hvorefter de blev sendt hjem.