En 24-årig mand er død efter en skudepisode mandag aften på Frederikssundsvej i Københavns Nordvestkvarter.
Video: Presse-fotos.dk.
En 24-årig mand er død efter en skudepisode mandag aften på Frederikssundsvej i Københavns Nordvestkvarter.
Københavns Politi oplyser, at mandens pårørende er underrettet.
Politiet rykkede talstærkt ud til Frederikssundsvej ved nr. 25 efter melding om skyderi. Området blev hurtigt afspærret mellem Lygten og Frederiksborgvej.
I første omgang meddelte Københavns Politi, at en person var blevet ramt. Omkring en halv time senere oplyste politiet så, at en 24-årig mand var afgået ved døden som følge af skyderiet.