Fredag eftermiddag kort før klokken 14 modtog politiet en anmeldelse om, at der var afgivet skud nær svømmehallen i Ølbycentret ved Køge.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
To grupperinger, der har et mellemværende med hinanden, stødte tilsyneladende ved et tilfælde sammen og der blev afgivet skud ned i jorden, ifølge politiet formentlig for at slippe væk.
Politiet har ikke fundet tegn på, at nogen er blevet ramt.
I forbindelse med efterforskningen af episoden hører politiet gerne fra vidner, som har set noget. Politiet kan kontaktes på telefon 114.
:NB:



