København: Ingen blev ramt, da der her til aften blev affyret skud mod et pizzaria på Emdrupvej.
Det er anden gang i dag, at der er blevet affyret skud i København. I eftermiddags blev der skudt mod en bygning i Sigurdsgade på Nørrebro i et drive-by skyderi.
Her til aften blev der så kort efter klokken 22 affyret skud mod et pizzaria på Emdrupvej, hvor der opholdt sig fire personer i baglokalet. Skuddende ramte en rude og en ovn, oplyser Københavns Politi.
Politiet ved endnu ikke hvorfor pizzariaet var mål for skuddende, eller hvem der affyrede dem.