Holbæk: En 51-årig mand er blevet varetægtsfængslet efter at han havde affyret en pistol i en havekoloni i Holbæk.Det skriver Holbaekonline.dk.
Politiet fik kort efter klokken 18 i går en anmeldelse om skyderi ved havekolonien Rørvangsparken i Holbæk, hvor der var skudt op i luften med en pistol.
Politiets efterforskning gjorde, at en 51-årig mand fra Holbæk senere på aftenen blev anholdt.
Han blev fundet i besiddelse af en pistol med ammunition, ligesom politiet fandt en del narkotika i den 51-åriges besiddelse.
Ifølge Holbaekonline.dk blev den 51-årige blev fremstillet i grundlovsforhør lørdag, hvor han blev varetægtsfængslet i fire uger.