24. november 2024
140 scrappere satte hinanden stævne i Roskilde Hallerne. Foto: Rolf Larsen
140 scrappere satte hinanden stævne i Roskilde Hallerne. Foto: Rolf Larsen

Roskilde: Omkring 140 scrappere var i weekenden samlet i Roskilde Hallerne, til Scrap-a-mania.

Scrapperne – der vidst så godt som alle var kvinder – klippede og klistrede, handlede ind i hos en af de mange
forhandlere og fik masser af inspiration hos hinanden, og på de kurser, som var arrangeret i løbet af wekenden.

Blandt de mange ting, som blev lavet under Scrap-a-mania var flotte julekort, æsker og gaveposer.

Deltagerne kom fra hele Danmark og ved flere borde sad tre generationer og scrappede sammen.

Mange scrappere var kommet til hallerne i grupper og sad sammen rundt omkring bordene. To borde var dog reserveret til nybegyndere og scrappere, som var kommet alene.

Men selvom man var ankommet til Scrap-a-mania alene, var man ikke alene længe:

– Vi er jo lidt ligesom en stor familie, fortalte en af arrangørerne, Lisbeth Zibrandtsen til Netavisen Sjælland og fortsatte:

– Mange af af os mødes også på hjemmesiden scrapsisters.dk, hvor vi giver hinanden gode råd, udveksler erfaringer og aftaler at mødes og scrappe sammen.

De fremmødte forhandlere kunne præsentere mange spændende ting til hobbyen: nye papirer, stempler, specielle maskiner, små dimser og meget mere var at finde på hylderne.

Udover de mange aktive scrappere, var der også omkring 450 nysgerrige besøgende inde og kiggede på, i løbet af weekenden.

*

Se flere fotos fra Scrap-a-mania her (åbner i pop-up vindue)

Se Web-tv fra Scrap-a-mania (åbner i pop-up vindue)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.