22. november 2024

Foto: Rigspolitiet

Personalet på en institution nord for Jyderup i Nordvestsjællands slog onsdag formiddag alarm, da et skænderi mellem to elever havde udviklet sig til, at den ene elev - en 16-årig dreng - var blevet stukket med en kniv.

Personalet på en institution nord for Jyderup i Nordvestsjællands slog onsdag formiddag alarm, da et skænderi mellem to elever havde udviklet sig til, at den ene elev – en 16-årig dreng – var blevet stukket med en kniv.

Politi og ambulance blev sendt til stedet, det samme gjorde en lægehelikopter og den16-årige blev med helikopteren fløjet til behandling på Rigshospitalet i København. Den 16-årige var lettere såret efter et stik i torsoen. Han var umiddelbart uden for livsfare.

Politiet fik klarlagt, at der havde været et skænderi mellem den 16-årige og en anden elev, en 14-årig dreng og den sidstnævnte havde stukket ud efter og ramt den 16-årige med en kniv.

Kniven blev fundet efterladt på institutionens område, men den 14-årige var forsvundet.

En større eftersøgning blev sat i gang og det lykkedes en hundepatrulje at finde ham på en af de nærliggende veje i forhold til institutionen.
Den 14-årige blev frihedsberøvet og taget med til politistationen i Holbæk med henblik på afhøring til sagen for at få belyst motivet mv. Han kunne ikke sigtes for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om grov vold, idet han er under den kriminelle lavalder på 15 år.

Efter afhøringen blev han løsladt og overgivet til de sociale myndigheder til videre foranstaltning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.