22. november 2024

Foto: Rigspolitiet.

En 53-årig mand er blevet sigtet for kvalificeret vold efter en epsiode med knivstikkeri lørdag aften.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at man kl. 21.00 fik en anmeldelse om, at to mænd var raget uklar i en lejlighed i Algade i Vordingborg.

Skænderiet handlede tilsyneladende om brug af nogle køkkenredskaber og førte frem til, at den ene stak ud efter den anden med en steakkniv, så han fik en overfladisk ridse i maveskindet.

En 53-årig mand blev anholdt på stedet og sigtet for kvalificeret vold. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen søndag formiddag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.