Albertslund: En 48-årig mand er blevet sigtet for at have skudt mod børn i Albertslund.
Søndag eftermiddag fik politiet en anmeldelse om, at en mand på Storetorv havde råbt og skudt med luftgevær efter fire børn på cykler.
En politipatrulje blev sendt til stedet og anholdte en 48-årig mand i nærheden.
Han blev sigtet for at forvolde nærliggende fare for børnenes førlighed og kørt til Albertslund politigård.
Politiet oplyser, at den 48-årige nægter.