Skænderi kostede to tænder

Kalundborg: En 47-årig mand fra Kalundborg blev i aftes anholdt og sigtet for vold efter en episode på restaurant Hop In.

Den 47-årige var kommet i skænderi med en 40-årig mand. Mændene kendte hinanden i forvejen og ifølge den 40-åriges forklaring til politiet, slog den 47-årige ham i ansigtet to gange, så den 40-årige mistede to tænder.

Den 47-årige erkendte at have slået den 40-årige, men fortalte politiet, at den 40-årige havde sparket ham først.

Efter endt afhøring, blev den 47-årige løsladt igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.