En 16-årig dreng ville ikke standse for politiet og så gik den vilde biljagt gennem Holbæk med hastigheder på op til 110 km/t.
Det hele startede, klokken 12.11 da en politipatrulje fik øje på en bil i boligområdet Agervang. Da man ville standse den, havde bilens fører en anden idé og dernæst startede en vil biljagt ad stistystemer, parkeringspladser m.v. med hastigheder, der vekslede mellem 30 og 110 km/t i bymæssig bebyggelse.
Flere fodgængere måtte springe til side for ikke at blive påkørt.
Efter fem minutter kørte bilen ind i Agervang igen, hvor han ramte et hus. Bilens fører stak af fra bilen, men blev indhentet af en politimand, der kunne anholde føreren – 16-årige dreng fra Holbæk.
Drengen blev sigtet for en lang række overtrædelser af færdselsloven og straffeloven grundet sin vanvittige kørsel, hvor der heldigvis ikke kom nogen til skade.
Han blev løsladt senere på dagen og kan nu vente på, at han bliver indkaldt til retten.