Mandag aften klokken 21.25 standsede politiet en 25-årig mand på Parkvej i Næstved. Han var i besiddelse af en elcykel, som han erkendte at have stjålet kort forinden fra Sct. Jørgens Park.
Ved en efterfølgende visitation fandt betjentene en mindre mængde hash, en ulovlig kniv og en boltsaks.
Manden blev anholdt og sigtet for cykeltyveri samt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og knivloven. Han blev løsladt efter afhøring en times tid senere.




