I går blev i alt seks formodede tricktyve anholdt i henholdsvis Vallensbæk og København. De bliver i dag fremstillet med henblik på varetægtsfængsling.
I det første tilfælde blev fire personer fra Rumænien anholdt af Københavns Vestegns Politi kl. 14.15 i Vallensbæk. En kvik borger kontaktede politiet og fortalte, at de fire personer i forening formentlig var i færd med at aflure en ældre kvindes pinkode. Politiet kørte hurtigt til stedet og anholdt dem. De er i dag blevet fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i fire uger. Politiet mistænker gruppen for at stå bag yderligere forhold.
Senere på dagen blev yderligere to personer fra Rumænien anholdt i Københavns Lufthavn. De har været efterlyst og mistænkt for flere tilfælde af tricktyveri-forhold i Danmark. De bliver i dag også fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.