22. november 2024

En voldsom eksplosion raserede i nat Nordea filialen i Osted på Midtsjælland. Foto: Michael Johannessen.
En voldsom eksplosion raserede i nat Nordea filialen i Osted på Midtsjælland. Foto: Michael Johannessen.
En voldsom eksplostion raserede i nat Nordeas filial i den midtsjællandske by Osted ved Lejre.

Politiet fik klokken 03.18 flere anmeldelser om, at en Nordea-pengeautomat var blevet sprunget i luften.

Der blev hurtigt sendt politi til stedet og her kunne betjentene konstatere, at der var sket store ødelæggelser af en pengeautomat, og dele fra automaten lå spredt i området foran op til 100 meter væk.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at bygningen omkring automaten var blevet så medtaget, at redningsberedskabet måtte foretage afstivning.

Ved en foreløbig undersøgelse kunne politiet konstatere, at ukendte gerningsmænd havde anvendt gas og trykluft til sprængningen, der var så voldsomt, at flere naboer i området vågnede af braget.

Inde i bygningen medførte eksplosionen en mindre brand, som brandvæsnet måtte slukke.

Vidner oplyste til politiet, at 2-3 personer kort efter braget skyndsomt samlede ting op, ifølge politiet var det formentlig pengesedler, og forsvandt fra stedet – muligvis i en personbil. Politiet ledte efter mændene og mistænkelig biler i området, men uden at finde hverken en mistænkelig bil eller øvrige mistænkelige personer.

Politiets kriminalteknikere har dagen igennem arbejdet på stedet for at finde eventuelle spor til identificering af gerningsmændene.

Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.