Haslev: En 22-årig mand fra Haslev måtte tilbringe nogle timer i detentionen på politistationen i Næstved natten til lørdag.
Klokken 4.15 tilkendegav den 22-årige sin mening om en politipatrulje, der kørte gennem Jernbanegade i Haslev – han både råbte efter betjentene og gav dem fingeren. Han blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og han blev taget med til politistationen i Næstved. Her blev han sat til at køle af, indtil han blev løsladt igen klokken 08.40.