De unges valg af uddannelse bliver afgørende for deres levestandard resten af livet. En længere videregående uddannelse giver i gennemsnit 14.000 kroner mere om måneden end en kort videregående uddannelse
Når tusindvis af unge i de kommende dage starter på deres drømmestudie, tager de hul på et
kapitel, der har stor betydning for deres indkomst og levestandard resten af livet.
Der følger nemlig vidt forskellige indkomster med de forskellige uddannelsesvalg, ligesom
mulighederne for at få job med eksamensbeviset i rygsækken også er varierende.
En lang videregående uddannelse giver i gennemsnit 34 procent mere i løn end en kort
videregående uddannelse, hvilket svarer til næsten 14.000* kroner per måned. Det viser en
opgørelse, som Spar Nord har lavet på baggrund af de seneste tal fra Danmarks Statistik.
Ifølge cheføkonom i Spar Nord giver de store lønforskelle god grund til at tænke langsigtet, når det
handler om uddannelse:
– Det kan godt være, at et ufaglært job i Netto er fristende nu og her, men på længere sigt kan det
bedst betale sig at uddanne sig. Uddannelse er en investering – og jo længere den er, desto bedre
løn kan du forvente, siger Jens Nyholm.
Lange uddannelser inden for sundhed topper
Det er ikke kun uddannelsesniveau – men også -retning – der er afgørende for din indkomst.
Eksempelvis kan en person med en lang videregående uddannelse indenfor sundhedsområdet se
frem til en gennemsnitlig månedsløn på godt 63.000 kroner. Til sammenligning tjener en person
med samme uddannelsesniveau inden for kunst 40 procent mindre svarende til en gennemsnitlig
månedsløn på knap 38.000 kroner.
Endnu større er skellet mellem en forskeruddannet inden for sundhed og en lønmodtager med
afsluttet grundskole. Forskeren tjener her i gennemsnit 127 procent mere svarende til en månedlig
lønforskel på 37.000 kroner.
Dertil kommer jobsikkerheden, som også er i de højtuddannedes favør:
– Ud over god løn, har høj jobsikkerhed også stor betydning for din livsindkomst. Og jo højere et
uddannelsesniveau du befinder dig på, desto højere er beskæftigelsesgraden, siger Jens Nyholm og
Fortsætter:
– Risikoen for lange perioder med sygdom og ledighed – blandt andet på grund af sæsonarbejde –
er med andre ord mindre for de højtuddannede, og det må alt andet lige øge incitamentet for
uddannelse, lyder det afsluttende fra Jens Nyholm.
De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at 86 procent af de længere uddannede er beskæftiget.
Til sammenligning har de ufaglærte en beskæftigelsesgrad på 54 procent, mens den for de korteog
mellemuddannede ligger på 77 procent.
Beskæftigelsesgraden er generelt lavere i dag på alle uddannelsesniveauer, end den var ved
finanskrisens start i 2008. Det er dog de ufaglærte, som er hårdest ramt af krisen med et fald i
beskæftigelsen på 18 procent siden 2008. Mindst hårdt er det gået ud over de længere uddannede
med et fald på knap tre procent i samme periode.
