Politi og brandvæsen rykkede torsdag aften ved 23-tiden ud til en mindre brand foran en opgang i beboelsesområdet Gersagerparken i Greve.
Det viste sig at være ildebrand i en mindre bunke aviser, så brandvæsnet kunne hurtigt få slukket branden.
Politiet undersøger nu omstændighederne ved brandens opståen nærmere, idet der ikke var nogen naturlig forklaring på brandens opståen.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at der ikke skete skader på hverken hverken personer eller beboelsesejendomme.