Helsinge: En ung mand røvede i går kort før klokken 10, en tankstation på Rundinsvej i Helsinge.
Røveren var maskeret med et tørklæde for næse og mund, da han kom ind i forretningen hvor han truede ekspedienten med en stor kniv. Ekspedienten udleverede et kontant pengebeløb, hvorefter røveren forsvandt fra stedet i ukendt retning.
Røveren beskrives som: mand, 17-18 år, ca. 175 cm, spinkel af bygning, iført grå/hvid hættetrøje, hætten over hovedet og tørklæde for næse og mund, lyse jeans.
– ms