Maskerede og bevæbnet med kniv, slog røvere i nat til to gange på Bolbrovej i Rungsted.
Det første røveri blev anmeldt klokken 23.43. Her var en 19-årig mand fra byen blevet passet op af en grå Citroen, hvor to maskerede personer sprang ud og med en kniv truede ham til at aflevere sin pung. Røverne var derefter hoppet ind i bilen igen og var kørt i retning mod Hørsholm.
Gerningsmændene beskrives som:
A: Mand, ca. 18-23 år, ca. 175 cm, talte dansk, alm. af byg, elefanthue, solbriller, blå vest udover grå hættetrøje, mørke bukser, medbragte sort foldekniv,
og
B: mand med solbriller.
Klokken 03.32 modtog politiet en ny anmeldelse om røveri. Denne gang var det en 15-årig dreng, som på Bolbrovej var blevet passet op af en maskeret og knivbevæbnet mand.
Gerningsmanden kom kørende til stedet i en sort eller grå personbil, muligvis en Citroen.
Gerningsmanden beskrives som:
A: Mand, 15-16 år, ca. 170 cm, anden etnisk herkomst end dansk, talte dansk med accent, iført lys/hvid hættetrøje, grå/sort tyk vindjakke, mørke bukser, hætten trukket over hovedet. Han medbragte en hvid springkniv.