Politiet og forsvarets ammunitionsrydere (EOD) rykkede tirsdag eftermiddag ud til en mistænkelig genstand i boligområdet Taastrupgård i Taastrup.
Genstanden var placeret på en græsplane.
Politiet afspærrede området og EOD undersøgte den mistænkelige genstand, bl.a. ved hjælp af den fjernstyrede bomberobot – populært kaldet “Rullemarie”.
Det viste sig, at genstanden blot var indmaden fra et cykelbatteri og dermed ikke farlig.