Sakskøbing: En ung mand røvede i går en tankstation på Maribovej i Sakskøbing.
Røveriet fandt sted klokken 20.09, da en ung mand truede ekspedienten med en kniv til at udlevere et mindre kontant beløb.
Herefter løb den unge mand fra stedet i nordlig retning.
Røveren beskrives som mellem 17-19 år, ca. 160-170 cm høj, spinkel af bygning, iført en sort North Face jakke, sorte joggingbukser og sort tørklæde.