Slagelse: Slagelse biludlejning på Valbyvej i Slagelse var onsdag formiddag udsat for røveri.
En mand ankom klokken 10.22 til forretningen, hvor han bankede på en rude i en aflåst dør med en pistol. Ruden blev knust, og en medarbejder låsede døren op.
På dårligt dansk truede røveren herefter medarbejderen med pistolen til at udlevere et kontant beløb, som blev lagt i en lyserød metaldåse, og herefter forsvandt røveren fra stedet i ukendt retning.
Røveren beskrives som mand, udenlandsk udseende, ca. 20 år, ca. 165-170 cm høj, spinkel af bygning, iført mørk jakke med hætten over hovedet, et sort/rødt halstørklæde med gul kant bundet om munden, mørkt joggingtøj, mørke handsker.
Politiet hører gerne fra vidner, der har oplysninger til sagen.