Roskilde: En maskeret mand røvede i går klokken 21.50 OK tanken på Helligkorsvej i Roskilde.
Manden kom ind i forretningen og med en urtekniv truede han sig til kontanter, hvorefter han løb fra stedet ad Kildehusvej.
Politiet mødte frem med hunde, men det lykkede ikke at finde gerningsmanden.
Røveren beskrives som værende mand, 18-19 år, ca ca. 175 cm høj. Dansk. Normal af bygning. Han var iført lyseblå hættetrøje, mørke cowboybukser, sorte og hvide sportssko, sort kasket og havde et hvidt/sort bandana som maskering. Røveren medbragte Faktapose og en kniv.