Nakskov: En hundeejer er blevet sigtet efter hendes rottweiler bed en anden hund og en mand.
Politiet fik kort efter klokken 15 i går eftermiddag en melding om, at en Rottweiler havde bidt en mindre hund og en mand, der forsøgte at adskille de to hunde på Pederstrupvej i Nakskov.
Den lille hund blev syet med adskillige sting, mens mandens bidskader ikke var alvorlige.
Rottweilerens ejer – en lokal 27-årig kvinde – blev sigtet ifølge hundeloven, og politiet hentede Rottweileren.