22. november 2024

Fredag aften klokken 19.43 fik politiet en anmeldelse fra ekspedienten på Q8-tanken på Københavnsvej, at hun havde været udsat for røveri.

En yngre mand, var kommet ind på tanken og havde krævet at få udleveret alle cigaretterne. Da ekspedienten nægtede, skubbede manden til hende flere gange og tilegnede sig herefter to flasker spiritus og ti pakker cigaretter. Efter at have truet hende med en flaske, forlod manden herefter tanken.

Flere politipatruljer blev sendt til stedet og ved et nærliggende supermarked fik en patrulje øje på en ung mand, der svarede til beskrivelsen af røveren.

På sig havde manden – en 15-årig fra Himmelev – varerne fra tanken. Han blev derfor anholdt og sigtet for røveri.

Både de sociale myndigheder og forældrene blev herefter tilkaldt og tilstede under afhøringen af den 15-årige. Han blev sigtet for røveri og løsladt efter afhøringen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.