25. april 2024

Arkivfoto: <a href="https://pixabay.com/users/kgorz/">kgorz</a> / Pixabay

Arkivfoto: kgorz / Pixabay
På skuddag, onsdag den 24. februar, kan par mellem kl. 9 og 12 komme direkte ind fra gaden og blive viet på rådhuset i Helsingør.

Ifølge gammel skik er skuddag dagen, hvor mænd ikke må sige nej til et frieri – i hvert fald ikke uden at skulle af med adskillige par handsker.

Skuddagen falder på den 24. februar i et skudår. I år markerer Helsingør Kommune dagen ved at holde åbent for vielser mellem kl. 9 og 12. Det betyder, at par kan komme direkte ind fra gaden og blive viet i byrådssalen på rådhuset.

– At blive viet er en stor og romantisk begivenhed, og da vielser i forvejen er i fokus hos os i kommunen, vil vi gerne bakke op om den gamle tradition, der kun forekommer én gang hvert fjerde år. Vi håber, at mange par – og særligt de mænd der med et lynbryllup sparer 12 par handsker – vil se dette som en sjov happening, siger Pernille Madsen, centerchef for Borgerservice, IT og Digitalisering i Helsingør Kommune.

Alle danske statsborgere kan blive viet. Det kræver blot, at man har billedlegitimation – og sin partner – med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.