22. november 2024

Foto: Rolf Larsen

Mandag morgen blev Dagli’Brugsen på Slagelsevej i Ruds-Vedby udsat for væbnet røveri.

Tre mænd kom klokken 8.21 ind i forretningen, hvor de med en kniv truede en medarbejder til at udlevere kassebeholdningen og en 4-5 kartoner cigaretter af mærket røde korte LA. Herefter forsvandt røverne i en bil i nordlig retning.

Røverne beskrives som

A: Mand, 16-22 år, lys i huden, lyst gråt joggingtrøje med hætte, lys grå bukser to sorte striber langs benene. Han var maskeret med tørklæde med kranieprint.

B: Mand, 18-20 år, lys i huden, sort hættetrøje, blå cowboybukser, hvide sko, maskeret med et hvidt/gråt tørklæde. Røveren havde en ca. 30 cm lang kniv med lyserødt skaft med.

C: Mand, 16-22 år, lys i huden, iført mørk grå trøje med lys grå kant. Inden under denne havde han en rød trøje. Han havde blå cowboybukser og sorte sko med hvid sål på og bar en sort kasket med en hvid blomst/sol broderet på. Han var maskeret med et blåt tørklæde med hvidt print.

Politiet hører gerne fra vidner, der har oplysninger til sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.