22. november 2024

Foto: Politi.dk

Torsdag aften kort før klokken 21 blev Aldi på Prins Jørgens Alle i Vordingborg udsat for et røveri.

Gerningsmanden havde forud for røveriet gået rundt i butikken og ventet på, at butikken skulle blive tom for handlende. Derefter gik han op til kassen og truede ekspedienten med en kniv til at udlevere penge fra kasseapparatet.

Røveren løb væk fra stedet i ukendt retning.

Vidner beskriver røveren som værende mand, dansk af udseende, ca. 180 cm høj, spinkel, hvid i huden, lyst kort hår. Han talte dansk med lokal dialekt og var iført sort vest, sort trøje, sorte bukser og gråt mundbind med hvid tekst.

Politiet hører gerne fra vidner, der har oplysninger til sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.