22. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

En 16-årig dreng blev søndag aften anholdt og sigtet for tyveri og røveri.

Det skete efter politiet havde modtaget en anmeldelse om, at en kvinde havde fået stjålet sin taske i et tog på vej til Vordingborg.

Tyven var sprunget ud af toget i Vordingborg og for at komme ud, skubbede han til en togfører, der genkendte drengen, fordi han tidligere på dagen havde udskrevet en kontrolafgift til den 16-årige.

Det var derfor ikke svært for politiet at finde frem til den 16-årige, som sammen med en 17-årig fyr blev anholdt og sigtet for tyveri og røveri. Den 17-årige blev løsladt efter få minutter, mens det 16-årige blev taget med til afhøring.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi undersøger nu også, om de to sigtede kan have forbindelse til en brand på banegården i Vordingborg, hvor en kabelskinne og en elboks blev beskadiget i en sådan grad, at signalsystemet blev ødelagt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.