Røvede pølsehorn

Mandag måtte politiet rykke ud til en dagligvareforretning i Nykøbing F. efter en anmeldelse om, at en butikstyv havde været opfarende og stærkt utilfreds.

Der var tale om en 41-årig mand fra Kolding, som havde taget to pølsehorn og fire dåser energidrik, som han gik gennem kassen med uden at betale.

En medarbejder forsøgte at standse manden, og det kom til noget skubberi, hvor han slog ud efter medarbejderen.

Politiet anholdt den 41-årige mand. Han blev sigtet for røveri og taget med til afhøring på politistationen og løsladt igen et times tid senere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.