Torsdag eftermiddag kort efter klokken 17 blev politi og brandvæsen kaldt ud til en brand i en lejlighed i Nygade i Korsør.
Det var en 74-årig mand, der under madlavning ved et uheld havde fået sat ild i et viskestykke, hvilket udviklede en hel del røg.
Den 74-årige fik alarmeret de øvrige beboere i ejendommen, og måtte selv en tur på skadestuen til et rutinetjek.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at ingen kom til skade ved episoden.