Rødovre: Rødovre Stationscenter blev i nat raseret af en voldsom brand.
Kort efter klokken to i nat blev politi og brandvæsen sendt til stedet, hvor en voldsom brand var brudt ud. På et tidspunkt udsendte Københavns Vestegns Politi en beredskabsmeddelelse, hvor beboerne i et område nordvest for centret blev opfordret til at gå indendøre og lukke døre og vinduer, på grund af røgen.
Ved 6-tiden i morges, blev det vurderet, at der ikke længere var nogen risiko i forbindelse med røgen fra branden.