22. november 2024

Den 3. september har Red Barnet landsindsamling og har derfor brug for tusindvis af frivillige der vil gå rundt med raslebøssen.

-Vi håber rigtig mange vil melde sig som indsamlere, siger genralsekretær i Red Barnet Mimi Jakobsen og fortsætter: – På tre timer får en indsamler ca. 1.000 kr. ind, penge som kan sikre skolegang til fire krigsramte børn i et år.

Det er første gang at Red Barnet, i lighed med andre store humanitære organisationer, har fået lov til at lave en landsindsamling.

– Da det er første gang, vi har landsindsamling, har vi ikke et stort kartotek med indsamlere, vi kan trække på. Vi starter så at sige fra bunden. Omkring 1500 har meldt sig, men vi mangler 4.500 flere, hvis det skal batte noget, siger Mimi Jakobsen.

En del af overskuddet går til at hjælpe børn berørt af krig, bl.a. piger der er blevet seksuelt misbrugt i forbindelse med krigshandlinger og til at sørge for uddannelse af børnene.

– Jeg har selv lige været på besøg i det nordlige Uganda. Det var en rystende oplevelse. Jeg mødte børn, der har været kidnappet til et liv som soldater og andre børn, helt ned til 10-års-alderen, der dagligt er i fare for at blive kidnappet, voldtaget eller slået ihjel. Det er blandt andet de børn, pengene fra landsindsamlingen skal gå til, siger Mimi Jakobsen.

Siden 1994 har Red Barnet været med til at drive et center for de tidligere børnesoldater og