Korsør: På baggrund af et tip ransagede politiet i går formiddag en lejlighed i Korsør.
Betjentene fandt 1,28 gram amfetamin og 15 store kanonslag. Der blev også fundet to hårtrimmere, som muligvis stammer fra indbrud i frisørsaloner i Korsør.
Lejlighedens 39-årige beboer blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og fyrværkeriloven.