Det blev fundet forskellige stoffer, da politiet onsdag formiddag ransagede en adresse lidt nord for Slagelse.
Ransagningen skete som udløber af en anden sag fra tidligere på natten, hvor en 35-årig mand var blevet sigtet for at have 40,8 gram amfetamin.
På adressen blev der fundet to små glas svampe, en ecstasypille, to kodeinpiller og 65,4 gram knuste ecstasypiller.
Stedets beboer, en 27-årig mand, blev anholdt og sigtet for salg af euforiserende stoffer, og han blev taget med afhøring på politistationen i Slagelse.
Efter endt afhøring blev han løsladt igen.