Karlslunde: En maskeret mand røvede i går eftermiddag en frisørsalon i Karlslunde.
Kort efter klokken 15 kom en maskeret mand ind i frisørforretningen Unicut, Karlslunde Strandvej, hvor han råbte, at det var røveri.
Han tog dernæst 1200 kr., smykker, en pung og 4 stylinggel fra stedet, hvorefter han stak af.
Politiet sendte bl.a. en hundepatrulje til stedet, men det lykkedes ikke i første omgang at opspore røveren.
Han beskrives som: Mand, ukendt alder, formentlig dansk, ca. 180 cm. høj, spinkel af bygning, iført sort kort jakke med hætte med pelskant, brunt halstørklæde, brune handsker og hvide kondisko.
Lokalpolitiet i Karlslunde hører meget gerne fra vidner til røveriet og politiet kan kontaktes på tlf. 114.