Hvidovre: Søndag eftermiddag røvede tre mænd DSB kiosken på Hvidovrevej 333.
De tre gerningsmænd kom omkring kl. 17.40 ind i kiosken, hvor de med kniv truede sig til klippekort og skrabelodder for et større beløb. Efter røveriet flygtede de mod nord.
Politi med hunde blev sendt til stedet og ledte, uden held, efter røverne i området.
De tre røvere beskrives som:
A. Mand. Anden etnisk herkomst. 20-25 år. 180-185 cm høj og spinkel af bygning med små brune øjne. Iført sort jakke med hætte, sorte bukser samt bar handsker og var maskeret med sort bandana. Truede med en 15-20 cm lang køkkenkniv med brunt skaft. Talte med udenlandsk accent.
B. Mand. Anden etnisk herkomst. 20-25 år. 180-185 cm høj og normal af bygning. Iført sort jakke, sorte bukser og bar handsker.
C. Mand. Anden etnisk herkomst. 20-25 år. 180-185 cm høj og normal af bygning. Iført sort jakke, sorte bukser og bar handsker.
Politiet modtager gerne oplysninger fra vidner i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 43 86 14 48.